Jeg besøgte torsdag aften Huset Kbh, i forbindelse med årets Zulu Comedy Festival. Jeg havde hørt om festivalen som både foregår i Århus og Kbh, men var virkelig imponeret over det tæt pakkede program, der var på plakaten. Vi fik heldigvis et par tips til, hvad vi skulle gå efter, da valget ellers ville være svært.

Tiden løber, når jeg er ude med min søster, og klokken blev næsten 21, før vi kom frem til Huset, som summede af hygge og glade mennesker. Valget faldt på Michael Christiansen aka “MC” . Med en dejlig kold Tuborg i hånden, blev vi på 4.sal godt underholdt i lidt over en time af en oplagt MC I Topform. Jeg undlader at gengive, hvad der gjorde det så sjovt, da det så falder til jorden. Man skulle bare have været der, og jeg er glad for, at vi var! 🙂

Jeg kan varmt anbefale, at du tager afsted og finder dig et godt grin i aften eller søndag i enten Århus eller København. Festivalen kører nemlig på sit højeste – dog sidste vers! Her er listen over de optrædende – god fornøjelse og fortæl mig gerne om dine oplevelser her på bloggen!:-)

 http://comedyfestival.zulu.dk/program_list