Min veninde og jeg startede aftenen med at spise en ægte italiensk Carbonara på Mama Ludbas på Værnedamsvej. Den ægte italienske smag og stemning, som god opvarmning til en tur i Imperial, for at se Susanne Biers romatiske komedie Den Skaldede Frisør.
Jeg er en håbløs romantiker, når det kommer til film. Jeg har en lyserød mappe med “mine” udvalgte film som Dirty Dancing, Pretty Woman, Amélie m.fl. som jeg glæder mig til at se med min datter når hun bliver ældre. Heriblandt finder man selvfølgelig også Susanne Biers Den Eneste Ene. Jeg havde blot antaget ud fra medieomtalen og plakaten, at det var en film fra Susanne Bier, der måtte falde i min smag:-) Jeg vælger kun biografer med Popcorn salg. Så med en alt for stor popcorn og alt for lille cola, får vi gode pladser i midten af den skønne Imperial sal.
Da vi går ud igen, er jeg et stort smil, som på ingen måde kan tørres af. Jeg er varm om hjertet og bare glad, glad glad! Skønne Trine Dyrholm funkler som en smuk stjerne. Jeg elsker hendes naive elskelige rolle, og man ønsker hende inderligt det bedste hele vejen igennem filmen. Pierce Brosnan har den perfekte, autoritære, sofistikerede, businessman udstråling og hans karakters charme bygges skønt op, som forventet. Paprika Steen spiller tilpas pinlig, som kun hun kan, imens man krummer tæer og griner på samme tid. Jeg har det egentlig rigtig godt med det valgte hold af skuespillere, dog virkede Kim Bodnias karakter på mig lidt akavet, med netop ham i rolle som håndværker ægtemanden. Jeg synes generelt ikke, han bør spille denne lette fjollede karakter, da det ikke virker til at falde ham naturligt, og ender med at være lidt for overspillet.
Historien er sød, varm, sjov og giver også indblik i nogle alvorlige sider på en behagelig måde. Det giver lidt stof til eftertanke, men uden at ødelægge den gode stemning. Den har (næsten) alle de kvaliteter, jeg gerne vil have i den fuldendte kærlighedfilm. Jeg hader, når en anmelder har rost en film fra start til slut, og ender med at give filmen 5 istedet for 6 stjerner. Jeg må tilstå, at jeg nu gør det samme. 5 ud af 6 P’er, da overraskelsesmomentet eller genialiteten ikke er tilstede. Jeg forventede at Susanne Bier kunne levere – igen. Og det gjorde hun – selvfølgelig 🙂 Men der skal være plads til det 6. P når genialiteten fra film som Amélie dukker op 🙂
Der er nu gjort plads til fimen i min lyserøde mappe, så den kan varme mig op igen, når den udkommer på DVD.
Kom så afsted i biffen og få en perfekt dag! 🙂
