Photo: popspind.dk - janni Ellegaard andersenMin gode veninde Katrine har ofte serveret eller medbragt en nybagt chokoladekage, når vi ses til hygge med vores familier. Hun medbringer faktisk den rørte dej i en springform – og sætter den i ovnen ved ankomst, så den serveres lunt, hvilket selvfølgelig ikke gør den ringere. Og vi får oveni duften i huset! Skønt! Kan være en gulerod til at få ungerne til at spise op.

Det er Katrines mors’ opskrift –  Lone Trads – heraf navnet. Jeg er meget beæret over at få den på bloggen, da den i Greve Landsby er en legende iblandt venner. Denne opskrift gemmer mange hyggelige stunder for os.

125 g smør

200 g rørsukker

2 æg

150 g hvedemel (evt. lidt grovere mel)

4 spsk. kakao

1 tsk. bagepulver

2 tsk. vaniljesukker

1 dl mælk

100 g mørk chokolade (min 70%)

evt. appelsin skal og saft fra en økologisk appelsin

Smør og sukker røres sammen i røremaskinen. Æg tilsættes. Dernæst blandes mel, kakao, bagepulver, vaniljesukker og sigtes i. Herefter røres og mælk tilsættes.

Bages i ca. 30 min. ved 175 grader.

Serveres gerne lunt evt med jordbær eller hindbær. OBS. Katrine siger at den kan laves i en “sundere udgave” ved at vælge grovmel, raps olie, mørkere chokolade m.m. Det gør den på ingen måde ringere, synes jeg. Jeg har ikke nogle mere specifikke anvisninger på blandingsforholdet, da jeg slummer mig lidt frem her….dvs. prøv jer frem:-)

Opskriften kan også bruges til 12 muffins. Såfremt muffin udgaven laves, kan der tilføjes lidt frosting, som jeg gjorde til Bertrams fødselsdag. Det er blot smør, flormelis, appelsinsaft og grøn frugtfarve.

Mums!! Og Tak til Katrine for at dele guld opskriften med os!:-)

Popspind.dk Popspind.dk 20140702-011515-4515437.jpg