En sommerferie et par timers kørsel nord for Rom, gav os muligheden for at snuse til det italiense køkken. Vi boede til leje i et lille bed & breakfast, hos et meget imødekommende ældre ægtepar, William og Maria, i en oliven/hasselnødplantage. Skønt sted ude på landet og uden internet,  hvor vi bare skulle hygge os og ned i gear en uge. Maria kom hver dag forbi – til vores store overraskelse – med en ny lækker skål med varm dampende frokost.

Det var simple lette italienske retter,  hovedsageligt pasta, som var perfekte krydret og tilberedt med et eller andet nyt element eller tilbehør, til vores store inspiration.  En aften inviterede hun os ind for at vise, hvordan hun lavede sine pizzaer til et større selskab og selvfølgelig senere en smagsprøve. De forstod ikke engelsk og vi forstod ikke italiensk, men  jeg fik en dag ”spurgt”, om hun ikke ville vise mig, hvordan hun lavede en gode  italiensk cabonara. Vi kom ind i hendes meget autentiske (store) italienske køkken med pizza ovn, og William og Maria stod sammen og forklarede på italiensk, hvad der skulle ske trin for trin. En skøn oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

 

Her kommer opskriften på Carbonara della Maria e William, hvor man selvfølgelig sjusser sig lidt frem til, hvad man synes fungerer bedst:

250-500 g Linguine spaghetti (str. 11)

5 æg

1-2 spsk. Oliven olie

1 stort løg

200 g bacon skåret i tern

1 Stor håndfuld hakket  basilikum (eller persille – afhængig af hvad man er til)

50-100 g friskrevet parmesan ost

Salt & Peber

Vand med meget salt sættes over til spaghettien.

Løg snittes meget fint i tern og varmes let i olivenolie – hæld ca. ½ – 1 dl vand over løgene og lad dem simre let i panden så de bliver bløde.  Bacon svitses bagefter med. Rør lidt rundt hele tiden med ske, ikke for høj varme. Skal ikke være tørstegt bacon.

Spaghetti skal i det nu kogende vand. Arbejdes og røres rund i til det er al dente. Maria lod det være op til mig, hvornår jeg synes, de var nok. Tror det sikkert er en smagssag. Men valget af spaghetti slog William fast måtte være Linguine og gerne str. 11.

5 æg slås i en skål og piskes let med gaffel,  hvorefter en stor håndfuld nyrevet parmesan og peber  efter behag piskes let med, så det bliver én masse.  Ingen salt nu – det kommer fra bacon smagen.

Den færdige spaghetti, efter at vandet er siet fra, hældes nu over i panden med bacon/løg.  Æggemassen og persille/basilikum hældes over. Kort vendes det hele rundt på panden. Ikke for længe så bliver det tørt. Smag evt. til med mere peber (og evt. salt)

Over i et fad og serveres straks.  Buon appetito!

Stedet har vores varmeste anbefalinger og kan lejes via siden her:

http://www.larosacimina.com/en/index.html