Musik har altid været et vigtigt omdrejningspunkt for mig på mange måder, og det har selvfølgelig også været en drøm om selv, at være den udøvende sanger/musiker 🙂  Som årene er gået,  blev mange timers MTV kiggeri (dengang MTV var godt!) til hårbørsten foran spejlet, til en sang ved familiefesten, til en karaoke konkurrence på det lokale diskotek, til sanger i kopibands og betalende jobs. Men det stopper hér for mig. Og nej heller ikke X-factor auditions til mig, nej tak:-) Drømmene ændrede sig til at udtrykke sig kreativt på flere plan – selvom det tog lang tid at indse:-)

Min interesse for musik har kastet mange fantastiske bekendtskaber af sig og åbnet nogle sjove døre for mig. Jeg har faktisk mødt min mand hér igennem, da jeg i små 10 år var i musikbranchen fra produktionssiden.

Men selvom jeg ikke arbejder i musikbranchen mere eller drømmer om at blive den næste Alanis (mit idol i nogle år) er jeg stadig boblende omkring musik. Begejstringen, når jeg hører et nyt fedt nummer, eller har en gribende koncertoplevelse, vil stadig ingen ende tage, og det ændrer sig aldrig – og jeg elsker det!!

Så min plan er, at jeg i ny og næ poster, når jeg finder noget musik, jeg falder på halen over – og absolut må dele!

 Jeg lægger hér slutteligt og meget udmygt et par af mine egne numre op, som jeg fik chancen for at indspille med en god ven, for nogle år tilbage, og som jeg ikke synes, skal ligge og samle støv, da de er en vigtig del af mig, fra en vigtig tid i mit liv. Måske kommer der flere, hvis behovet melder sig.

I hope you enjoy:-)

Little Man With The Suitcase

A Long Journey

Vælg Categories Musik herunder for at se alle indlæg i denne katergori