Jeg elsker at bage, og har fået lov til at bage i en tidlig alder i mit barndomshjem. Min mor havde samlet skønne håndskrevne opskrifter i en bog – nogle fra min mormors tid. Jeg kunne dog ikke altid læse opskrifterne, da blækket med tiden var tværret ud af dej, eller fordi jeg ikke kunne tyde skråskrift, hvilket klart har sin charme. Jeg har selv sådan en bog idag og elsker den. Jeg forsøger dog nu at lave min egen opskriftesamling på denne blog istedet, så jeg har dem med mig, hvorend jeg er – og kan samtidig dele dem med dig 🙂 Kategorien blev MAD, selvom det nok mest er bagværk, men det kan tænkes, at der kom lidt andet engang imellem.  Håber du også får glæde af opskrifterne, efterhånden som de kommer op!

Jeg forsøger ofte at hive børnene med i køkkenet. Jeg synes, det kan være rigtig svært ikke at blande sig, når det ikke lige går eftier planen – og hvis det oveni købet også skal gå stærkt.  Jeg forsøger at tage mig tiden om morgenen i weekenderne og indstiller mig på det værste – lader dem flække et æg, og få fingrene godt ned i dejen, mel på tøjet, i håret m.m. Det er ikke alle dage det lykkedes, man skal øve sig. Men når det lykkedes, og de små får lov til reelt at deltage – så er det bare en gode fælles hygge stund – og med tiden dejlige minder.

Tryk HER, så dukker alle opskrifterne op.

God fornøjelse! 🙂